En af mine absolutte dessert favoritter er jordbær trifli. I kolonihaven har vi en vidunderlig jordbærsort – Polka. Den smager af 60erne og er en af de bedste jordbærsorter jeg kender.
Det skal du bruge:
- 500 gr jordbær
- ½ l. fløde
- Makroner af god kvalitet – lav dem selv
- Vanilje
- Rørsukker
- Evt. lidt Grand Manier
Sådan gør jeg:
Rens jordbærerne og kog dem let med lidt sukker og noget vanilje. Lad det køle af. Knus makroner og læg i bunden af et portionsglas. Nu kan du vælge om der skal Grand Manier i. Hvis ja så hæld 2-4 spsk ud over makronerne, og lad det trække et par minutter. Kom jordbærerne over. Pisk fløde med ganske lidt sukker og noget vanilje og top jordbærerne. Voila – nemmere lækker dessert findes ikke.
Så let kan det gøres