Kødsovs

Kødsovs og spaghetti har altid været et hit. Pigerne valgte altid at det var det de ville have, når moderen skulle i køkkenet. At hendes kødsovs var den foretrukne giver stadig små tics, men min version kan nu heldigvis også gå an.

Det skal du bruge:

  • 400 g hakket gris
  • 2 løg
  • 1 pastinak eller persillerod
  • 1 stor gulerod
  • 3-5 fed hvidløg
  • 1 ds. tomatkoncentrat
  • 2-300 g tomater
  • Basilikum, oregano, timian, laurbærblade
  • 1 bakke champignon
  • Hønsebouillon
  • Lidt rødvin
  • Olie
  • Salt og peber

Sådan gør jeg:

Svits hakkede løg og hvidløg til de er glasklare, kom revet pastinak, gulerod og persillerod i, og når det er klar skal den hakkede gris i gryden. Få det godt og grundigt svitset igennem. Tilsæt tomatkoncentrat, rør godt rundt, og så kommer du krydderurterne i. Nu er det tid til de skivede champignon og når de er faldet lidt sammen kommer du tomaterne i. Rør videre rundt til tomaterne begynder at give væde og spæd op med lidt rødvin og noget bouillon. Tilsæt salt og peber. Så skal det simre. Gerne et par timer ved svag varme. Rør af og til. Smag til med salt og peber.

Et hit er blevet at komme en god håndfuld cocktail pølser i 10 min før servering, men de kan sagtens udelades. Pølserne skærer jeg lige i enderne. Serveres naturligvis med frisklavet spaghetti.