Ovnstegt kylling

Kylling kan alle lide tror jeg. Jeg er syg med grydestegt kylling med champignon og masser af persille, men Nina har bestilt denne opskrift. Mormor opskriften kan du finde her. Jeg kunne ikke finde på at købe en frossen kylling til 25 kr. De smager af ingenting, har haft et lorteliv og er i det hele taget et produkt man skulle skamme sig over at frembringe endsige sælge. Der findes nogle fritgående kyllinger fra Povence i Frankrig. De må ikke kaldes økologiske, men det er fordi man ikke kan verificere hvad de æder når de går frit rundt. Strukturen i kødet er noget mere fast end i gårdopdrættede kyllinger. De koste lidt, 90-100 kr, men al kvalitetsmad koster.

Du skal bruge:

  • 1 stor kylling af rigtig god kvalitet
  • Frisk basilikum og timian
  • Revet skal af en (naturligvis økologisk) citron
  • ½ pk smør
  • Bouillon
  • Salt og peber
  • Persille i rå mængder

Sådan gør du:

Hak basilikum og timian sammen og rør det i smørret med den revne citron og lidt salt og friskkværnet peber. Blandingen kommer du ind under skinnet. I bunden af kyllingen er det let at åbne et lille hul mellem kød og skind med en finger og laver et hulrum mellem brystkød og skind. I bunden af låret skærer du et lille hul ved benet, og følger med pegefinder mellem skind og kød og laver også et hulrum omkring låret og overlåret. I disse hulrum fyldes smør og krydderiblandingen. En ordentlig dusk persille proppes ind i kyllingen. Hvis du blander et lille stykke hakket brød sammen med persillen, får du en meget saftig kylling. Gnid lidt olie på kyllingen og krydr godt med salt og peber.

Kyllingen lægges på en rist over et fad og sættes i en forvarmet ovn på 180C varmluft, 200C konventionel. Efter 10 minutter hældes lidt rødvin og lidt bouillon i fadet. Dryppes flere gange under processen. Kræet skal have en 40 minutters penge. Tag den ud af ovnen og lad en hvile sig i ca 10 minutter.

Imens den hviler sig laver du sovsen af væden fra stegen. Jævn den med en smørbolle og kom noget sødmælk og lidt fløde i. Smag til med salt og peber. Se mit afsnit om hvordan jeg laver sovse.

Serveres med råstegte kartofler eller hjemmelavede pommes frittes, og en god salat.