Dette er en vidunderlig spise. Husk ‘citronsuppe’ for man bliver godt fedtet af at pille disse rejer.
Indkøb:
- Store rejer med skal i passende mængder. Køb eventuelt de rejer der er forhåndspillede med ‘skaft’. Jeg bruger aldrig ‘Tigerrejer’ da jeg mener de har en tvivlsom oprindelse.
- Nogle store fed hvidløg
- Chilier efter smag. De må godt give noget bid, men jeg synes det er synd hvis de har orkanstyrke
- En god olivenolie
Sådan gør du:
Knus hvidløg og skær chilier meget småt. Blandes med olivenolien. Rejerne fedtes god ind og drysses eventuelt med lidt groft salt. Sættes i køleskab et par timer.
Varm rygeovnen godt op til en ca 75-80C og godt gang i røgen.
Rejerne lægges i en foliebakke med en masse huller i (de kan købes) og skal så have et kvarters tid til 20 min.
Serveres med et godt brød (se f.eks. Verdens bedste brød) og noget kold hvidvin.